AKTØR MED JÆVNLIGE INDSLAG (ikke programsat)
In Genio et Armis
Igen i år er den gale ridder, Ridder Smith på markedspladsen, og som altid ude på skæg og ballade. Han venter kun på at kæmpe med nogen, gerne med de børn, der ikke kun vil snakke, men også har mod og lyst til at gå i tvekamp.
FORMIDLING, HANDEL OG HÅNDVÆRK
Custos Vituli
Har slået lejr sammen med Himmerlands Middelaldercenter og Walsramr. I lejren laves der mad og repareres udstyr og man er klar til at fortælle om livet i middelalderen, bl. a. livet som herremand.
Ostekonen Jane
Jane kommer i år med smagsprøver på middelalderens mad til dagligdag og fest. Hun fortæller gerne om sine råvarer, og ser gerne, at folk tager imod muligheden for at prøvesmage. .
Buemageren Enzo
Buemager der mestrer det gamle håndværk. Viser og deler ud af sin viden.
Har også lidt buer med til salg. Enzo, er med sine buer, meget afhængig af vejret, så han vil være her, såfremt vejret er med os.
Valdemar Sejrs Jagtlejr
Her fortæller man gerne om hvordan dagene kunne forme sig i en jagtlejr. De har også viden om det musikalske og præsenterer gerne middelaldermusik og instrumenter, specielt drejelire og lut.
Opus Feminam
I opus Feminams lejr formidles der om kvindehåndværk, bl. a vævning og madlavning.
Qwinnærne fra Øghaven
Her sysles med flere ting i lejren, der produceres brugsting og der fortælles gerne om livet og den simple bondekost i middelalderen.
Klan Lots
I Klan Lots gruppen nørkler de med håndarbejde, både i stof og læder, og de viser også gerne deres våben frem.
Familien Kalhof
I Familien Kalhofs lejr arbejdes der med forskellige slags håndværk, læderarbejde, - båndvæv, nålebinding, plantefarvning, der snittes skeer og
skæfter til knive, og der smedes i smedjen. Håndværkerne fortæller gerne om arbejdsmetoderne, - og lader de gæster prøve, som har mod og lyst.
Rødder og Vinger
I Rødder og Vingers lejr arbejdes der med forskellige håndværk, og der sælges alskens forskellige gode, selvgjorte ting fra deres boder.
Yggdrasil
Kommer med deres lejr, hvor de sælger forskelligt håndværk. Der vil dagen igennem være gang i madlavningen, der steges og koges over bål, - samtidig med at der også bliver tid til at snitte lidt redskaber flette bælter.
Konen, kællingen og madammen
I denne bod viser de, hvordan man laver forskellige malinger, blæk, kit , kul m.m.<